AB Holmegaarden har i samarbejde med Nyborg Kommune og beboerdemokratiet udarbejdet en helhedsplan for boligområdet Møllerne (afdeling 11, 12 og 15). Helhedsplanen er udarbejdet med det formål at forbedre beboernes trivsel, sundhed og sammenhold, for herved at gøre Møllerne til et endnu bedre sted at bo. For at realisere planens målsætning skal der i de kommende fire år arbejdes på at iværksætte aktiviteter for både børn, unge, voksne og ældre beboere i boligområdet. Helhedsplanen blev i 2010 bevilliget støtte fra Landsbygge Fonden og i et samarbejde med AB Holmegaarden og Nyborg Kommune er det lykkes at skaffe midlerne til at realisere planen.
Arbejdet med at realisere helhedsplanen blev påbegyndt i februar 2011. Siden da har Møllerne fået deres eget aktivitetshus , som midlertidigt er at finde på Møllervangen 190, indtil det endelige aktivitetshus bliver bygget primo 2012. I huset mødes beboere med hinanden eksempelvis over en kop formiddagskaffe i husets cafe eller over strikketøjet i håndarbejdscafeen. Der er også mulighed for at få vejledning eller rådgivning i huset, hvor en familievejleder, en voksenvejleder og en diætist tilbyder deres assistance. Børn og unge har mulighed for at få lektiehjælp i huset og deltage i forskellige former for aktiviteter, maleværksted, bageværksted, rundbold, fodbold og spil.
Udover de fast aktiviteter i huset afholdes der desuden Zumba en gang om ugen og banko hver anden uge i fælleslokalet på Frisengårdsvej 95. Som noget nyt tilbydes der også et gratis AOF-kursus i dansk for alle over 18, der ønsker at forbedre deres dansk færdigheder. Du kan få et overblik over alle områdets aktiviteter her
Vi er meget stolte af vores aktiviteter og byder meget gerne nye beboere velkomne, så kig endelig forbi huset på Møllervangen 190 eller vores facebookside, hvis du vil vide mere om vores aktiviteter.
Link facebook
Hent Helhedsplanen her.
|
Du kan altid ringe til os på
tlf.: 65 31 31 95
Mail: holmegaarden-nyborg@bdk.dk
|
Her kan finde alt det som er værd at vide for dig som beboer: |
Ønsker du at melde dig ind i forengningen eller har du nogle ændringer til dine oplysninger og ønsker kan her under udfylde en blanket og maile den til os: |
Her kan du hurtigt få et overblik over hvor vores afdelinger ligger |